Søg Vis menu

Møde med Agromarkets.

Så nærmer det sig igen tiden for vores årlige møde med Agromarkets som foregår: Torsdag den 1. februar 2018, kl.13 - ca. 16.

Tilmelding til Bornholms Landbrug senest mandag den 22. januar på: tlf. 5690 7800 eller på mail: bl@bornholmslandbrug.dk

Pris: 200 kr. pr. person, for de som abonnerer på Agromarkets. Øvrige 400 kr.

 

Igen i år er det chefanalytiker og finansrådgiver Hans Fink, der kommer og holder indlæggene.

Holdet bag Agromarkets har konstant fokus på den økonomiske udvikling og Hans Fink er på en god måde i stand til at videreformidle disse budskaber. Der vil blive en gennemgang af de fleste væsentlige økonomiske forhold og tema for mødet er:

Risikostyring med gevinst

  • Kommer vi også til at se høje smågrise- og slagtesvinepriser i 2018, og kan foderet blive ved med at være billigt?
  • Efter flere år med lave kornpriser må det da være planteavlernes tur til at få løftet indtjeningen gennem bedre prisforhold. Hør også om forskellige betingelser for salg af afgrøder til foderstofselskaber.
  • Olieprisen rør på sig, og det får måske de vegetabilske olier til at stige i pris. Og måske smitter det også af på el. Få vores aktuelle anbefalinger og bud på den fremtidige prisudvikling på mødet.
  • Finansmarkederne har nu vænnet sig til Donald Trump, og spørgsmålet er så, om USAs præsident har sat et tydeligt og måske endda positivt aftryk. Dine renter afspejler i høj grad pengepolitikken i ECB i Frankfurt, så vi ser nærmere på den og konjunkturerne i Europa.
  • Endelig kommer du til at høre om alt det nye på AgroMarkets, som gør din hverdag som landmand lettere.

 

Bemærk, man kan stadig nå at tilmelde sig Agromarkets.

Du er meget velkommen til at invitere en nabo eller bekendt med til mødet!