Søg Vis menu

Planteavlsmøde

4. jan 2018

Datoen for vinterens planteavlsmøde er fastsat - det bliver tirsdag den 20. februar kl. 13-16 i Aakirkebyhallerne

Igen i år har vi fornøjelsen af at invitere til planteavlsmøde. De seneste år har der været et vældig flot fremmøde, og vi håber naturligvis, det bliver tilfældet igen i år. Så husk at sætte X i din kalender ved tirsdag den 20. februar kl. 13-16!

Mødet afholdes i Aakirkebyhallerne, og ud over aktuelle planteavlsfaglige indlæg ved Bornholms Landbrugs 3 planterådgivere, har vi inviteret vores nye viceborgmester, Anne Thomas fra Alternativet, til at holde indlæg på mødet. Anne Thomas vil tale under overskriften "Platformen for Bornholms landbrug fremover - som jeg ser den".

Der er tilmelding til mødet senest mandag den 19. februar på telefon 5690 7872 eller på mail le@bornholmslandbrug.dk